Kirke og Sogn FØNS ØRSLEV UDBY HUSBY

Transkript

1 Kirke og Sogn FØNS ØRSLEV UDBY HUSBY Nr. 1 Februar årgang

2 Præstens hjørne En ubekvem sandhed En ubekvem sandhed er titlen på en dokumentarfilm om CO2 udledningens konsekvenser, der for få år siden gik verden rundt med den tidligere amerikanske præsidentkandidat Al Gore i hovedrollen. Men hvad er egentlig en ubekvem sandhed? Det er en sandhed, der trænger sig på, som man ikke kan eller ikke vil tage til sig. Enten fordi den ikke passer ind i vores verdens- eller selvbillede. Eller fordi det vil føre til alt for store konsekvenser, hvis vi gør det. Sandheden er ilde hørt, siger vi til hinanden. Sandheden er somme tider ubekvem. En ubekvem sandhed for os mennesker kan også være, når vi bliver mindet om, at vi ikke altid gør det, vi måske inderst inde godt ved er rigtigt. Således også Pilatus ved håndvasken i Allan Herriks geniale forside. Pilatus er som romersk statholder udkommanderet til Palæstina for at sørge for ro og orden. Hans opgave er entydig: Sørg for, at der ikke er ballade i området. Men ballade er der nok af i Jerusalem; Folkemængden er i oprør: Man vil korsfæste Jesus. Under forhøret siger Jesus, at han er kommet til verden for at vidne om sandheden. Hvilket får Pilatus til retorisk at spørge: Hvad er sandhed? For Pilatus er dilemmaet klart: Det er muligt, at Jesus er sandheden. Men det er også sandheden, at Pilatus får en masse bøvl, hvis han ikke formår at holde folkemængden i ro. Og Pilatus vælger at dømme Jesus til døden ikke fordi han tror, at Jesus er skyldig, men fordi det er det, der synes at give mindst ballade. Jesus var for Pilatus en ubekvem sandhed. En sandhed, der kom på tværs af hans dagsorden. Og han fralægger sig ansvaret for begivenhedernes gang:»jeg vasker mine hænder«en vending, der har overlevet frem til i dag. Der er trængsel ved håndvasken hos Pilatus. Men tvivlen gnaver... Pilatus aner, at han ved at dømme Jesus til døden har spillet en yderst tvivlsom rolle i historien. Valgte han den rigtige sandhed? Er det den tvivl, der gør, at han krampagtigt holder fast ved håndvasken, i forsøget på at holde fast i sit eget verdensbillede? Og som han står der ved håndvasken og læner sig ind og ser på sit eget spejlbillede... Kommer han mon i tvivl om, hvorvidt han nogensinde vil kunne se sig selv i øjnene igen? Men så er det jo så meget desto bedre, at Jesus heldigvis ikke er forsvundet ud af billedet, men stadig står ved siden af Pilatus. Han og vi andre er ikke alene med skylden og ansvaret. Påsken handler også om, at Jesus gennem sin død og opstandelse tog alt det på sig, som vi mennesker ikke magter at holde sammen på. Ikke sådan forstået at vi skal fralægge os ethvert ansvar for vores handlinger. Men sådan at vi ikke skal bruge for meget tid ved håndvasken for at fremstå rene og uskyldige... For det gavner ikke nogen eller noget. Den ubekvemme sandhed er, at vi mennesker ikke altid er helt fine i kanten. Men i den ubekvemme sandhed er samtidig befrielsen til, at det er i orden. At vi er tilgivet. Glædelig Påske! Johanne Langkjær Fårup 2

3 Hvad kirkediget gemte Af Jytte og Jens Peter Hansen Føns kirke og Sparretorn. IHS Her VNDer HWILer DeN SALLIGe VNGe KAL CHrISTIAN LAVITSeN SOM DflDe PO SPAre TON DeTe HA FVer LAVITS RASMVSeN FOr PAGer PO SPAre TON ANO 1711 Gravstenen den sad i diget mod vest, på højde med våbenhuset, og med den tekstfri side ud mod marken er af grå granit og måler 100x45x18 cm. Den blev fundet under renoveringen af kirkediget i efteråret På tekstsiden er øverst indhugget Jesu monogram. Herefter navnet på afdøde Christian Laurisen, og nederst Lauris Rasmussen, forpagter på Sparretorn IHS, Jesu monogram, er dannet af de tre første græske bogstaver i navnet Jesus. Også udlagt som Jesus Hominum Salvator Jesus menneskenes frelser. Eller In Hoc Signo (vinces) i det tegn (skal du sejre). Med Føns kirkebøger ( ) som kilde kan der, med forbehold, bidrages med oplysninger om forpagterfamilierne. 8. søndag før påske 1704 fik Anne Helwig Calmer, som tjente på Sparretorn, offentlig syndsforladelse i Føns kirke, til barnefader udlagde hun Rasmus Aalkier, forpagter på Sparretorn. Kirkebogen giver ingen oplysninger om barnet, ligesom den er tavs om parret. 3. søndag i fasten 1706 nævnes Rasmus Aalkier for tredje og sidste gang. Hans forpagtning er nok ophørt, for 1707 d. 15. november nævnes første gang familiemedlemmer med relation til gravstenen. Da blev Lauris Rasmusens datter Sophia Amalia Lauritzdatter trolovet med Rasmus Berentsen. Ved vielsen 2. august 1708 skrev præsten Peder Winther Sophia Lorentzdatter, begge gange fra Sparetorn.» november begravet Christian Lorentzen på Sparretorn i hans alders år 22.«I årene frem til foråret 1720 nævnes Sophia Amalia, når hun bærer børn til dåben, som Sophia Amalia Rasmus Berentsens, Sophia Amalia Rasmus eller slet og ret som Sophia Amalie på Sparretorn. Selv fødte hun i 1710 en søn Lauridtz, der desværre kun blev 3 mdr. gammel og begravet 13. juni. Måske var denne drengs død en medvirkende grund til, at Lauris Rasmussen i 1711 fik sat gravstenen over sin søn Christian og lidt over sig selv. Sophia Amalies næste 2 børn var pigerne Ingeborg og Mette Cathrine. 3

4 Sparretorn. Eneste gang Lauris Rasmussen nævnes i kirkebogen er som fadder ved Ingeborgs dåb i 1714, hvorimod hans kone Ingeborg Lauris s flere gange holdt børn over dåben i Føns kirke, ligesom hun var gudmoder ved Mette Cathrines hjemmedåb Når ikke et familiemedlem bar barnet til dåben, var det her i Føns kvindelige medlemmer af degnens og forpagterens familie, men oftest præstens kone eller døtre. De havde dåbstøj, hvad kun de færreste dengang havde. Rasmus Berentsen er ofte fadder, og er da nævnt som den første blandt disse. Nu kunne historien godt slutte men 1719, 22. søndag efter trinitatis blev Rasmus Berntsens søn på Sparretorn, som blev født 25. august, ført til Wedellsborg at kristnes, kaldet Hannibal Christian. Vidner var oberstløjtnant Kaas, ritmester Kaas, komtesse Dorte og frøken Banner. Ingen af forpagterfamiliens voksne medlemmer var fødte eller døde hverken på Sparretorn eller på Tybrind. Men dåben i Wedellsborg kapel lader ane, at familiens virke herefter måske kunne fortsætte på Wedellsborg. Husbys ældste kirkebog begynder 1814, så her er ingen hjælp at hente. Men drengen blev opkaldt efter grevinde Anna Cathrine Banners i 1708 afdøde mand, grev Hannibal Wedell, og hendes ældste søn grev Christian Ludvig Wedell, født 1701, for hvem hun styrede grevskabet frem til hans myndighedsalder. Som enkesæde havde grevinden fået udlagt Rugaard i Veflinge sogn (se Historisk Samfunds årbøger 1922 og 1923 om Ivernæs det senere Wedellsborgs historie, og årbogen 1927»Om Sparretorn«ved pastor A. R. Idum). Ved mageskifte med kongen fik grevinden tilladelse til at ophøje Sparretorn fra almindelig bondegårdsstatus til hovedgård under navnet»bannerslund«. Ved hjælp af oplysninger fra kirkebogen ses, at grevinden var flyttet ind på Sparretorn i 1719, men hvor længe hun boede der, vides ikke. Hun døde Navnet Bannerslund slog ikke an i kirkebogen og nævnes kun i forbindelse med grevindens navn. Allerede grevindens svigerfader, den første grev Wedell, havde i 1673 iflg. Føns præstegaardsarkiv i Lokalarkivet forøget Sparretorns jordtilliggende ved at tage fra præsten og de 19 bønder i Føns, hvad de havde af tilliggende på Fønsskov fra Simons Klint til Babels Bjerg bygland 32 tdr.7 skp., skovmål 166 læs og engbund 12 læs. Herimod fik de pløjeland og engbund fra beboerne på Rud, dvs. fra Rud by og øst ud mod Gardersøen 4

5 og Nyskoven. Rud by med sine herefter 4 huse med og 4 huse uden jord, lå omkring Rudvej 2, 6 og 8. Bannerslund eller Sparretorn gård havde efter 1844-matriklen 45 tdr. hartkorn tiendefri hovedgårdsjord, dvs. 389 tdr.land, heraf 290 tdr.l. ager, 12 tdr.l. eng, 80 tdr.l. overdrev, 3tdr.l. strand og 4 tdr.l. park, have og gårdsplads. Om forpagterne: 1733 d. 27. marts døde den højagtbare velvise og velforstandige mand seigneur Henning Jensen, forpagter på Sparretorn, begravet 1. april, 57 år gl. Pastor Idum skriver, at Bannerslund ved kontrakt blev bortforpagtet fra 1. maj 1738 til monseigneur Christian Mørch fra Bøttigersholm, dvs. nuværende Hofmansgave. 1. maj 1749 blev gården forpagtet af sgr. Mads Knudsen Møller fra Gelskov ved Hillerslev, for 12 år. Denne forpagter har sandsynligvis ikke boet på Sparretorn. Men vi møder en sgr. Rasmus Rasmussen født ca. 1719, død på Tybrind 5/ Han indskriver sig i Sparretorns historie ved at være bosat der , hvorefter han forpagter og bosætter sig på Tybrind. I nogle få år omkring 1770 var han forpagter af både Tybrind og Sparretorn. Fra 1787 havde hans svigersøn Niels Eibe (født Andersen) og en af hans døtre Cathrine Marie, født ca. 1746, forpagtningen af Sparretorn. Fra 1805 var det en søn af hans sidste ægteskab, Julius Ludvig Rasmussen ( /1 1850). Herefter afviklede hans 27-årige datter Cathrine Elisabeth forpagtningen som ugift bestyrerinde af gården. Det ser ud til, iflg. folketællingslister, at gården de næste år drives med forvalter var her igen bosat forpagter på Sparretorn, og fra 1896 hed forpagteren Julius Kjær. Han afløstes 1910 af Rasmus Nielsen fra Lundegaard i Aarslev. Han blev i sin tid en kendt og respekteret person. Efter hans død 1937 bosatte fru Nielsen sig i deres nybyggede villa, Søndergade 48, i Nørre Aaby. Sidste forpagter var Victor Brix, der i 19 år til sin død drev Sparretorn, og han omtales som værdsat for sin dygtighed og sunde menneskelige indstilling. Sparretorn har herefter været drevet fra Wedellsborg. Babel. 5

6 Velkommen på Menighedsrådet kan med glæde præsentere en fælles hjemmeside for vores 4 sogne. Den er netop lanceret og er stadig under udarbejdelse, men de vigtigste emner er at finde på siden: De4kirker.dk Forside 4 kirker Kirkerne Aktiviteter Information Kontakt En kalender er altid synlig og ved at klikke på de enkelte datoer får man oplysninger om arrangementet. Fire kirker og fire sogne. Men én præst og ét menighedsråd. Ét Pastorat. Og én gudstjeneste hver søndag. Det kan blive nødvendigt at gå i kirke i nabokirken, hvis man ikke vil vente til næste søndag. Det er derfor også naturligt med én hjemmeside til de fire kirker. Vi har valgt at kalde siden»de 4 kirker«for at betone fællesskabet om vore fire kirker. På finder du blandt andet: Navne og kontaktinformation for medarbejdere og menighedsråd Liste over gudstjenester, koncerter, foredrag og Onsdagsklubbens arrangementer Artikler om hver enkelt kirke og sogn Kirkebladene, der kan læses som et rigtigt blad på nettet og hentes ned til din egen computer Praktiske informationer om dåb, konfirmation, bryllup, begravelse og gravsteder Mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve Præstens blog, hvor vi kan debattere og kommentere tager pulsen på vores 4 sogne Kommentarer og gode ideer fra læserne modtages meget gerne! På menighedsrådets vegne Bent Sørensen Jørgen Aagaard Johanne Langkjær Fårup Lone Lauridsen 6

7 Jeg er et ubeskrevet blad Af Jørgen Aagaard De fritgående høns fryser om fødderne, for sneen ligger centimeterhøjt på gården, som når ret skal være ret ikke er en gård, men en tidligere mejeribestyrerbolig, nu med træer der hvor mejeriet lå. Og sneen lyser op dag og nat og holder måske gårdmanden vågen længere tid end planlagt, så han kan komme endnu dybere ind i den fortælling han for tiden er mest optaget af, nemlig Ludvig Holbergs»Niels Klims underjordiske rejse«(fra år 1741). Det er den fantastiske historie om den norske student Niels Klim, der vender tilbage til Bergen, og som under udforskningen af en fjeldgrotte mister grebet om det reb, der skal hive ham tilbage til virkeligheden. I stedet befinder han sig efterfølgende i en underjordisk verden, som bringer ham igennem en række lande, der hver især er indrettet på en særlig måde. Det gør Holberg tykt nar ad, ligesom Niels Klim heller ikke fremstilles som nogen åndsaristokrat, og samtidig revser han datidens europæiske lande bl.a. for deres herskesyge, intolerance og mangel på ligeret mellem kønnene. Holberg var nemlig oplysningstænker, han troede på fremskridtet og en bedre verden, og når gårdmanden har kastet sig over ham og Niels Klim, så er det, fordi den fantastiske fortælling rummer metervis af muligheder for en kreativ kunstner. Og vores gårdmand er kunstner, som måske vil illustrere Holberg-fortællingen.»Ja, bare sådan til eget brug. Jeg udstiller jo sjældent, ja, faktisk aldrig, for godt nok eksisterer kunsten, men jeg tror, at kunst er en privat sag. Og der er jo heller ikke rigtig nogen, der interesserer sig for det, jo, måske to procent af befolkningen,«siger gårdmanden og kunstmaleren Allan Herrik. Vi taler sammen ved spisebordet i køkkenet, og snart sidder han, snart vandrer han rastløs rundt, mens han hvisler:»jeg burde ikke sidde og snakke med dig?«hvorfor? Fordi Allan Herrik selv synes, at han kun har ligegyldigheder på hjerte. At det, han kan fortælle, er banaliteter, som ingen kan være interesserede i.»og hvad er man, når man ikke er ung og lovende mere,«spørger han.»måske gammel og miskendt,«svarer han selv og ligner én, der godt kan høre, at det lyder lidt utroværdigt. Jo gammel, måske. Hvis man er gammel, når man fylder 60 år. Det gør Allan Herrik i april måned, men miskendt? Hvordan kan han være det, når han beskriver sig selv sådan her:»jeg er et ubeskrevet blad, jeg er ikke medlem af nogen forening, heller ikke fagforeningen, jeg er sådan set helt ude af drift, uden computer og uden de store behov. Og som sagt udstiller jeg heller ikke mere, og som min tvillingebror (billedhuggeren Steffan Herrik, red.) siger, så ved folk ikke at jeg er til, når jeg ikke udstiller. Men den der lever skjult lever godt,«siger han, der da heller ikke betragter sig selv som kunstner og slet ikke bryder sig om at høre ordet»kunst«. Men kunstner, det er han altså uanset, om han vil være det eller ej, med stipendier og 7

8 udmærkelser, udstillinger og udsmykninger på visitkortet, uddannet på Kunstakademiet i København og senere med atelier i Bredgade, en mondæn adresse, hvorfra han kom direkte til mejeribestyrerboligen på Wedellsborg.»Men jeg kan heller ikke leve uden at male. Det er et indre behov,«siger han. Beviset findes på 1. salen i boligen, hvor hans rustikke atelier befinder sig. Med loft til kip, brændeovn og et pragtfuldt, stort ovenlysvindue, udtænkt af arkitekten Kristian Isager, er det kreative rum proppet med malerier på vægge, på gulvet og over hanebåndene.»mon ikke der er en 1000-stykker,«siger han, hvorfor man skulle tro, at han var varm på et tilbud om at udstille. Men det er han ikke.»hvorfor skulle jeg det?«lyder hans afvisning. I Herriks yngre dage var det anderledes. Da suste han hver vinter, 7 år i træk, til Egypten, malede som en rasende og tog derefter hjem for at sælge billederne. I dag er han hjemme om vinteren, men til gengæld væk om sommeren. Da går turen til Finland og den skærgårdsø, som er i familiens eje. Her er det landskaberne, der inspirerer ham, mens han i Egypten lod sig indfange af den historie og mytologi, der alle dage har været drivkraften i hans kunstneriske skaben.»mytologien optager mig, fordi det er ordfortællinger, der har det hele, livet og døden, kærligheden og kampen, ja menneskelivet i al sin sammensathed. Det gælder jo også Bibelen og for eksempel Ovids Metamorfoser,«siger Allan Herrik, der på 17. år er kunstneren bag de malede historier på forsiden af det blad, du sidder med i hånden. Det er historier, som i Herriks streg ikke skal provokere, men meget gerne sætte spørgsmålstegn ved og skabe debat om folkekirken og al dens væsen. Forsiderne er hans, folkekirkemedlemmet Herriks, kommentar til det, der aktuelt foregår i kirken.»men det er også mit bidrag til livet herude i pastoratet. For jeg kan ikke andet end male,«siger han. Med sine forsider til»kirke og Sogn«kommer hans karakteristiske menneskelige figurer, skikkelser og kompositioner ud i omkring 800 vestfynske hjem, men billedet af ham selv, fotografiet, det får I, læsere, ikke.»nej, jeg vil ikke have det. I det hele taget burde jeg ikke sidde og snakke med dig. Skal du absolut skrive noget i kirkebladet om mig, så lav en lille, knastør artikel og placér den nederst på side 8, uden billede,«siger han og fortsætter:»kald mig bare Gnavpotten fra Husby«. Det vil jeg nu ikke gøre, for Allan Herrik behøver selvfølgelig ikke være en gnavpot, blot fordi han har en holdning til, hvordan han skal fremtræde her i bladet. Og måske kan han også påvirkes, så vi får lov at bruge bare et lille portrætbillede? Onsdagsklubben i Føns præstegård Hver anden onsdag kl marts: Carl Jørgen Madsen, Præstebuen:»På tur med Den Transsibiriske Jernbane«, med billeder 26. marts: Nærmere følger 8

9 Mindre kirkegård i Føns og mere synlig Af Bent Sørensen I skrivende stund er der hvidt og ganske stille på Føns kirkegård. Anlægsgartnerne, som i efteråret flyttede rundt på jord og store sten, er gået i hi, mens vinteren for en gangs skyld har indtaget landskabet. Gartnerne nåede dog at udrette en del, inden julen og vinteren satte en stopper for arbejdet. Hele diget mod øst og halvdelen mod nord er blevet genopbygget på smukkeste vis. Inden jul blev der også sat lys på kirken i de mørke timer. Således blev det ekstra synligt, at de fleste træer langs diget blev fældet i efteråret. Når frosten går af jorden og det er måske sket, når bladet læses fortsætter de kyndige digebyggere med at genopbygge resten af diget mod nord og derefter vestdiget. I mellemtiden har menighedsrådet søgt stiftet om en tillægsbevilling, således at hele diget kan færdiggøres, og redskabsskur og depotplads kan opføres. Provstiudvalget har godkendt et tillægslån på godt kroner, og stiftet har bevilget lånet. Det betyder, at vi nu kan gennemføre hele digeprojektet, således som det er beskrevet i den oprindelige helhedsplan. Det indebærer, at den sydlige del af kirkegården bliver nedlagt. Det er den del af kirkegården, der grænser op til parkeringspladsen. Den blev lagt til kirkegården i 1934, men nu er der ikke længere brug for pladsen. De få eksisterende grave er udløbet. Den nedlagte trekant vil herefter blive reguleret, så den kommer til at fremtræde som en smuk græsbakke med enkelte træer på. Omlægningen betyder så, at der skal genopføres et dige i retning fra kirkegårdslågen til det vestlige dige. Det eksisterende dige, der omkranser den sydlige trekant, er stort set blevet fjernet i efteråret. Når hele diget er blevet genopbygget hele vejen rundt om kirkegården, bliver skråningerne rettet af, og der bliver sået græs, som kun skal slås en gang om året. Der vil blive 9

10 anlagt en simpel sti langs med diget, så beboerne og besøgende får mulighed for gå en aftentur rundt om kirkegården og nyde den enestående udsigt. På toppen af diget bliver der sået en blanding af vilde planter, som kan overleve i den ofte meget tørre jord. Der vil også blive foretaget nogle ændringer på kirkegården. Syd og vest for tårnet bliver der anlagt græsarmering. Nord for kirken har vi planer om at anlægge en fælles, anonym gravplads. I løbet af foråret forventer vi, at håndværkere vil gå i gang med at opføre redskabsskur og depotplads, så vi kan få fjernet den uskønne container. Inden sommeren skulle hele projektet være afsluttet. Det falder fint i tråd med, at menighedsrådet har besluttet, at Føns kirke skal være»åben Kirke«også kaldet vejkirke. Det betyder, at der vil være fri adgang til kirken på alle hverdage. Der bliver noget at se på inde i og udenfor kirken. 10

11 Kirken uden menighed Af Bent Sørensen»Er der kirke, hvis der ikke er en menighed?«spørger Niels Højlund med høj røst, da provstiudvalget har inviteret til budgetsamråd i slutningen af august. Han indrømmer, at spørgsmålet er temmelig absurd.»naturligvis vil folk svare, at forudsætningen for, at der kan være en kirke, er, at der er en menighed. Sådan i al almindelighed. Men sådan er der bare ikke lige der, hvor man bor. Der har man en kirke uden nødvendigvis at deltage i menighedslivet.«niels Højlund citerer en gæv borger, vistnok fra Asperup, der engang udtalte om kirken:»ja, jeg kommer der ikke selv. Men den skal sgu være der!«niels Højlund mener, ligesom vores biskop Kresten Drejergaard, at der sker en re-katolicering i Danmark for tiden.»vi er ikke lutherske længere. Vi er ikke engang missionske eller grundtvigske. For katolikkerne er det ikke afgørende, at der er en menighed. Den katolske præst har fået overladt administrationen af Det Hellige Sted altså kirken. Præsten tjekker lige»forbindelsen«hver søndag.«niels Højlund forklarer forskellen mellem en katolsk og en luthersk præst:»i den lutherske kristendom er alle, der er døbt, præster for Vorherre. Og biskopper og paver. Det er det, vi kalder det almindelige præstedømme«derfor finder Niels Højlund det også bizart at præsten skal stille op ved kirkedøren og give hånd efter gudstjenesten.»så får man lov at røre den hellige hånd,«siger han sarkastisk.»men når gudstjenesten er slut, er præsten blot en del af menigheden. Jeg har heller ikke selv gjort det, da jeg var præst i 70 erne.«eventkulturen I dag er kirken blevet en del af»eventkulturen«. Barnedåben bliver en begivenhed en event.»der er kommet en selvejermine over begivenheden,«oplever Niels Højlund, der ofte kan føle sig fremmed i sin egen kirke ved den slags begivenheder. De kirkelige handlinger foregår ofte som private fester. Han mener, det hænger sammen med, at alt er blevet til marked. Vi er alle blevet kunder. Og præsterne ansættes efter, om de kan»få gang i den«om de kan få»kunder i butikken«.»men hvem bekymrer sig om menighedens opbyggelse?«spørger Niels Højlund.»Der er for meget fastfood og junkfood i dag. Hvem tænker på indholdet?«han nævner som eksempel, at der ofte spilles rytmisk musik til gudstjenesterne.»men så skal præsten sørme også danse,«mener Niels Højlund, der i øvrigt slet ikke tror, at de unge efterspørger den slags gudstjenester. Svensk kirke Niels Højlund har en svigersøn, der er præst i et stort svensk sogn. Han er faktisk»kirke- 11

12 herre«for sognet, som består af fem kirker og 55 ansatte. I de svenske kirker er der fokus på specialisering og ressourcefordeling. Præsterne samarbejder indbyrdes, og arbejdet fordeles efter, hvad hver enkelt er bedst til. Ligesådan med kirkerne: de bliver anvendt til de formål, de er mest egnede til. Hvis der er en kirke, der ikke bliver brugt, bliver den lukket.»kirke uden menighed er det samme som kulturkristendom,«fastslår Niels Højlund.»Og det er altså ikke kulturkristendom, der opretholder kirken. Det er menigheden!skal gudstjenesten foregå lige som i din barndom?«bliver foredragsholderen spurgt.»ritualerne er der, for at man glemmer formen og kan koncentrere sig om indholdet,«svarer Niels Højlund. Han har i øvrigt selv en datter, der netop er blevet indsat som præst. Hun er ikke helt enig med sin far:»vi er altså sammen på en anden måde i dag,«fortæller hun sin far. Han afviser dog heller ikke enhver forandring.»men det er min erfaring at de nye former sjældent er slidstærke. Skal man ændre noget, skal man gøre det af sit eget hjerte!«slutter den engagerede kirkegænger og foredragsholder. Udvidet samarbejde med nabosogne 12 Sognepræsten i Tanderup og Kerte, Egon Lausen, har bebudet sin afgang til sommer. Det er en mulighed, at biskoppen i den forbindelse vil nedlægge pastoratet med de to små sogne. I så fald vil der ikke blive ansat en ny præst i sognene, som derfor er henvist til at indgå i et samarbejde med andre sogne. Tanderup sogn hører efter kommunalreformen til Middelfart provsti, mens Kerte fortsat hører til Assens provsti. Menighedsrådet i Tanderup har henvendt sig til menighedsrådene i Gelsted og Føns- Ørslev-Udby-Husby pastorat om mulighederne for forskellige samarbejdsmodeller på tværs af sognene. I begyndelsen af februar blev der afholdt et møde i Tanderup med deltagelse af menighedsrådene og medarbejderne i de seks sogne samt provsten. På mødet blev forskellige samarbejdsmodeller drøftet. Vi arbejder videre med de forslag og spørgsmål, der kom frem på mødet. I næste nummer af bladet, der udkommer 1. juni, vil vi fortælle mere om de overvejelser, vi er inde i. Bent Sørensen

13 Livstemaer i Kirkehøjskolen Kirkehøjskolen i Middelfart Provsti afholder de sidste to temadage i dette års række af lektioner om»livstemaer«. Det ene afholdes allerede lørdag den 6. marts i Harndrup Forsamlingshus. Det er den kendte præst, journalist og foredragsholder Sørine Gotfredsen, der vil tale om»åndelig fattigdom«. Hvad er meningen med livet? Det spørgsmål har til alle tider været stillet, hvor der har været mennesker. Indtil for 200 år siden har spørgsmålet været religiøst besvaret, uanset hvilken kultur vi bevæger os i. Indenfor den vestlige kultur har ateismen været en mulighed siden modernitetens gennembrud. Og alt tegnede indtil omkring 1980 til, at kristendommen og religionen ville blive kørt helt ud på et sidespor i den moderne vestlige kultur. Sådan gik det ikke. Det religiøse er igen sat på dagsordenen. Konstant lyder der fra forskellig hold kritik af, at det religiøse fylder for meget i det offentlige rum. Hvordan hænger denne religionens tilbagekomst sammen med fornemmelsen af, at det åndelige har meget dårlige kår i vores moderne materielt indstillede samfund? Lørdag den 6. marts kl Harndrup Forsamlingshus, Rugårdsvej 73, Harndrup. Den sidste lektion i år handler om»kærlighed og samliv.«det er biskop i Ribe Stift, Elisabeth Dons Christensen, der er foredragsholder. Hun har for nogle år siden skrevet bogen»det sårbare samliv: en bog om voksen kærlighed«. Her skriver hun om parforholdet og kærligheden ud fra en kristen synsvinkel samme synsvinkel som vil være over undervisningen i Kirkehøjskolen. Lørdag den 4. april i Ejby Præstegårds konfirmandstue, Nørregade 97, Ejby. Du kan læse mere om Kirkehøjskolens arrangementer på hvor du også kan se, hvor du skal tilmelde dig og hvad prisen er på lektionerne. Børnegudstjeneste i Husby kirke Palmes ndag d. 28. marts kl Medvirkende ved gudstjenesten er minikonfirmanderne fra Tanderup skole Har du lyst til at synge i kor? Kirkekoret for Føns, Ørslev, Udby og Husby kirker søger nye medlemmer, så har du lyst til at synge med i et både hyggeligt og velklingende voksenkor, er du meget velkommen. Vi øver mandag aften fra til i Føns præstegård. For nærmere oplysninger kontakt: korleder Connie Sehested tlf eller Helga Skjøde Knudsen tlf

14 Kirkelige handlinger i 2009 Døbte: Udby kirke: Den 28. juni blev Aviaja Jensenius Lütken døbt i Udby kirke Føns kirke: Den 22. februar blev Frederikke Arbjerg Hasseltoft Nielsen døbt i Føns kirke Den 13. april blev Bedilu Dagem Engelund døbt i Føns kirke Den 6. september blev Marius Murmann Andersen døbt i Føns kirke Den 4. oktober blev Katrine Bryde Thomsen døbt i Føns kirke Husby kirke: Den 8. februar blev Dagmar Juul Brodersen døbt i Husby kirke Den 8. februar blev May Rosenberg Juul Thomsen døbt i Husby kirke Den 11. juli blev Oskar Cornelius Dannesboe døbt i Husby kirke Den 13. september blev Elisa Karoline Lindquist Galsgaard døbt i Husby kirke Den 11. oktober blev Mikkel Møllegård Kolind døbt i Husby kirke Den 25. oktober blev Maria Skarby døbt i Husby kirke Konfirmerede: Udby kirke den 26. april: Frederikke Hvass Eskildsen Mette Høj Lauridsen Jens Christian Schytte L. Støvring Sebastian Baltazar Wilsbech Føns kirke den 26. april: Thea Baumann Andreasen Theis Bekker Andreas Jakobsen André Sønderby Taarnberg Ditte Johanne Sundahl Thagesen Husby kirke den 3. maj: Troels Juul Hansen Ægteviede: Udby kirke: Den 30. maj blev Hanne Høj og Jakob Rüsz Brink viet Den 17. oktober blev Lene Juul Kejser Mortensen og Kristian Kejser Mortensen viet Føns kirke: Den 13. juni blev Stinne Nygaard Rossing og Jens Nikolai Skovmand Fonsbøl viet Den 27. juni blev Karin Grønlund og Jan Erik Nørhede viet Den 4. juli blev Evy Stærmose og Kai Stærmose viet Den 11. juli blev Helle Hartmann Sørensen og Torben Sørensen viet Husby kirke: Den 12. september blev Tina Grønbek Nielsen og Lasse Grønbek Nielsen viet Den 5. december blev Malene Bach Madsen og Anders Bach Madsen viet Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab: Husby kirke: Den 20. juni blev Sara Blomstrøm Lygum Kristensen og Peter Michael Larsen kirkeligt velsignet. Begravelser: Udby kirke: Den 7. marts blev Else Jespersen begravet Føns kirke: Den 9. januar blev Edel Mortensen begravet Den 7. februar blev Martha Marie Andersen begravet 14

15 Den 14. marts blev Emil Børsting Larsen begravet Den 31. marts blev Bent Rande begravet Den 17. september blev Svend Aage Hansen begravet Den 30. december blev Arne Henry Sonne Andersen begravet Ørslev kirke: Den 5. oktober blev Elva Jørgensen begravet Den 11. december Asta Greve Pedersen begravet Husby kirke: Den 16. januar blev Niels Eeg Føns begravet Den 5. marts blev Hans Ingolf Skjøde Knudsen begravet Den 2. april blev Frode Larsen begravet Den 31. juli blev Arne Villy Tolstrup Hansen begravet Den 8. december blev Carsten Ditlev Hansen begravet Kirkekorets forårskoncert Kirkekoret for Føns, Ørslev, Udby og Husby kirker afholder forårskoncert Fredag d. 21. maj kl. 19 i Husby kirke. Fri entre. Konfirmation 2011 Datoerne for konfirmationerne i 2011 er: Føns og Udby kirker: 8. maj (2. søndag efter påske) Ørslev og Husby kirker: 15. maj (3. søndag efter påske) Tilmelding til konfirmationsforberedelse inden 1. juni 2010 til sognepræst Johanne Fårup (Tlf: / mail: Bemærk! Næste år vil konfirmationsforberedelsen foregå henholdsvis tirsdag og torsdag morgen. Der vil blive arrangeret kørsel til konfirmationsforberedelsen og kørsel til konfirmandernes skoler efterfølgende. 15

16 Hong Kong Den 4. marts kl. 18 Føns præstegård Vores præst Johanne Langkjær Fårup og hendes mand Martin virkede i et år som assistentpar i den danske sømandskirke i Hong Kong. Kom og hør dem fortælle om deres oplevelser. Der inviteres til spisning kl. 18 hvor en Asien-inspireret buffet vil være anrettet i konfirmandstuen. Tilmelding hos Lone Lauridsen, eller telefon senest 1. marts. 16

17 GOSPELKONCERT 2010 Koncert med Lene Nørrelykke, Laura Kjærgaard, Rune Herholdt & Jakob Gunnertoft i Gelsted kirke den 28. marts kl. 19:30 Nogle af landets dygtigste gospelartister optræder i en helt ny konstellation ved en stribe kirkekoncerter i løbet af foråret. Gruppen består af Laura Kjærgaard (x faktor), Lene Nørrelykke (Stjerne for en aften m.m.), Rune Herholdt (filmen»oh Happy Day«) & Jakob Gunnertoft (Gunnertoft Gospel Singers m.m.). Koncerterne indeholder gospelklassikere og kendte og nye sange i gospelstil. En musikalsk forfriskende oplevelse for hele familien, hvor publikum også får rig lejlighed til at synge med. Laura Kjærgaard Lene Nørrelykke Rune Herholdt Jakob Gunnertoft 17

18 Vejen foredrag 5. maj om Johannes-evangeliet Johannesevangeliet er noget helt særligt. Det viser nemlig Vejen til et indre møde med Gud. Foredrag d. 5. maj kl ved Lene Højholt i Balslev Kirke. I 2006 udkom en bog, der på mange måder var skelsættende i dansk teologi. Sognepræst Lene Højholt fortalte i sin bog»vejen«om Johannesevangeliet, der i sin tid blev skrevet som en skjult vejledning til mennesker, der søger et personligt møde med Gud. Efter»Vejen«blev det igen legalt at studere de gamle mystikere, og pludselig viste det sig, at deres tænkning måske ikke var så mystisk endda. Om sit foredrag skriver Lene Højholt:»De bibelske tekster afspejler en stor og dyb viden om menneskelivet, som kan støtte og vejlede os gennem eksistentielle valg og udfordringer. De rummer en næring til menneskelivet, som mange mennesker savner i dag. Men det bibelske sprog skal læres, for det taler i billeder og symboler på en helt anden måde, end vores normale konkrete sprog gør det. Denne aften vil være en gennemgang af Johannesevangeliet ud fra en sådan symbolsk læsning. De konkrete fortællinger om, hvad Jesus sagde og gjorde, vil blive læst som billeder på forskellige stadier af disciplenes vej mod et indre møde med Gud. Læst på denne måde rummer Johannes-evangeliet en vejledning til alle søgende mennesker i dag.«gratis adgang også selv om der venter de fremmødte en stor oplevelse! Lars Højland Manden med minigraveren I december og januar er der ofte meget at lave. Men til andre tider kan der gå halve år, hvor Villy Lorentsen ikke er i aktion med sin minigraver. Den har han haft fuld kontrol over i mere end 22 år, hvor en del af jobbet har været at grave grave på kirkegårdene i Ørslev, Føns, Udby, Husby, Tanderup, Balslev og måske et par steder mere. Villy Lorentsen er ansat i entreprenørfirmaet J. Buch & Sønner og kalder sig selv for altmuligmand, og når kunderne bestiller ham, så kommer han. Også selv om han har en god grund til at blive væk. Som for eksempel den 10. december 2009, hvor han fyldte 70 år.»der skete jo ikke noget den dag. Det var bare en ganske almindelig arbejdsdag«, ler han. 18 Og en ganske almindelig arbejdsdag på kirkegården er også at møde mennesker, at tale med mennesker. Og måske er netop det noget særligt, når det sker på en kirkegård.»nej, uanset hvor man møder mennesker skal man opføre sig ordentligt, tale ordentligt. Og det gælder uanset, hvilken indstilling man har til livet«, siger han og påpeger, at det jo også er vigtigt for det firma, han arbejder for, at det får en ordentlig omtale. Og det gør det. Måske er det også en medvirkende årsag til, at Villy Lorentsen fortsætter fuldtids på arbejdsmarkedet, selv om han for længst kunne have trukket sig tilbage til pensionisttilværelsen.»jeg trives rigtig godt med mit arbejde. Og så længe jeg har helbredet og kræfterne, så fortsætter jeg altså. Jeg synes da godt nok, det er dejligt, når det bliver fredag, men det er altså også rigtig dejligt, når det bliver mandag«, siger han. Jørgen Aagaard

19 Menighedsrådsmøder Menighedsrådsmøderne holdes i konfirmandstuen i Føns og er offentlige Onsdag den 17. marts kl. 19 Onsdag den 28. april kl. 19 Onsdag den 26. maj kl. 19 Onsdag den 16. juni kl. 19 Børnehavegudstjeneste Fredag den 4. december var hele Søstjernen (inviteret) til julegudstjeneste i Føns kirke. Børnene var meget optaget af fortællingen om det lille Jesusbarn og ville gerne»fortælle med«. Én blev spurgt, om han vidste, hvorfor vi holder jul og svarede selvfølgelig:»for at få gaver«. Men hvad var nu det, præsten ville bilde os ind? Hun påstod, at der ikke findes nisser i kirken men det kan vi da heldigvis modbevise! Det var en rigtig dejlig og hyggelig decemberformiddag, som vi gerne gentager i år! Søstjernen Adresser ved kirkerne Sognepræst Johanne Langkjær Fårup, Ronæsbrovej 18, Føns, 5580 Nr. Åby, tlf , Pastoratrådsformand Bent Sørensen, Storegade 51, Husby, 5592 Ejby, tlf , Kirkeværger Føns: Else Munck Nielsen, Rudvej 12, 5580 Nr. Åby, tlf , Ørslev: Lis Kimer Greve, Ørslevvej 37, 5592 Ejby, tlf , Udby: Jørgen Eskildsen, Vibyvej 33, 5580 Nr. Åby, tlf , Husby: Lone Christiansen, Hygindvej 66, 5592 Ejby, tlf , Gravere Husby: Tommy Rasmussen, Kobbermosevej 1, 5591 Gelsted, tlf , Ørslev: Susanne Andersen, Hørkærvej 11, 5591 Gelsted, tlf , Føns-Udby: Kirsten Bang Nielsen, Hylkedamvej 81, 5591 Gelsted, tlf , 19

20 Gudstjenesteliste forår 2010 Februar Søndag den 21. februar: Ørslev kl. 11, 1. søndag i fasten, Tamira M. Jørgensen Torsdag den 25. februar: Husby kl. 17, Fyraftensgudstjeneste Søndag den 28. februar: Udby kl. 14, 2. søndag i fasten Marts Søndag den 7. marts: Ørslev kl. 9.30, 3. søndag i fasten Søndag den 14. marts: Husby kl. 11, Midfaste, Tamira M. Jørgensen Søndag den 21. marts: Føns kl. 11, Mariæ bebudelsesdag, konfirmanderne medvirker Søndag den 28. marts: Udby kl. 11, Palmesøndag, koret medvirker Husby kl. 14, Palmesøndag, minikonfirmanderne fra Tanderup skole medvirker April Torsdag den 1. april: Ørslev kl. 19, Skærtorsdag Fredag den 2. april: Husby kl. 9.30, Liturgisk Fredag den 2. april: Husby kl. 9.30, Langfredag Kirke og Sogn Søndag den 4. april: Føns kl. 11, Påskedag Mandag den 5. april: Udby kl. 11, 2. påskedag Søndag den 11. april: Føns kl. 16, 1. søndag efter påske Søndag den18. april: Føns kl. 9.30, 2. søndag efter påske, konfirmation Udby kl. 11, 2. søndag efter påske, konfirmation Søndag den 25. april: Ørslev 9.30, 3. søndag efter påske, konfirmation Husby kl. 11, 3. søndag efter påske, konfirmation Fredag den 30. april: Ørslev kl. 11, Bededag Maj Søndag den 2. maj: Udby kl. 19, 4. søndag efter påske, Tamira M. Jørgensen Søndag den9. maj: Husby kl. 11, 5. søndag efter påske Torsdag den 13. maj: Føns kl. 11, Kristi Himmelfartsdag, koret medvirker Søndag den 16. maj: Ørslev kl. 11, 6. søndag efter påske, Tamira M. Jørgensen Søndag den 23. maj: Udby kl. 9.30, Pinsedag Mandag den 24. maj: Husby kl. 11, 2. pinsedag Søndag den 30. maj: Føns kl. 11, Trinitatis søndag Udgives af Føns-Ørslev-Udby-Husby pastoratsråd og udkommer fire gange årligt. Bladet husstandsomdeles til alle husstande i pastoratet og sendes til interesserede. Frivillige bidrag til bladet kan indbetales på konto nr. i Fionia Bank: eller Giro Føns menighedsråd v. Else Nielsen, Rudvej 12, 5580 Nr. Åby. (Vi beklager meget, at der i sidste nummer havde indsneget sig en fejl i kontonummeret!) Redaktionsgruppen består af Bent Sørensen, Jørgen Aagaard, Johanne Fårup, Lisbet Hansen og Lone Kjærsig Lauridsen (ansvarshavende). Næste nummer udkommer den 1. juni 2010 dead-line den 17. april. Bidrag til dette nummer sendes til: Lisbet Hansen, Forside: Allan Herrik. Mark & Storm Grafisk A/S, 5750 Ringe 20