Konflikter i familien
Konflikter i familien
Konflikter i familien er ret almindelige. De kan opstå som følge af forskellige interesser og behov i en sammenhæng, hvor parterne mangler overskud. Sociale problemer som arbejdsløshed, småbørn med særlige behov og sygdom, kan være medvirkende til at skabe grobund for konflikter. Konflikterne kan være forbigående og kan løses ved at tale sammen, gå i terapi eller til en konfliktmægler. Når konsekvensen konflikter i familien bliver, at nogen over tid i tiltagende grad føler sig ekskluderet eller fremmed i egen familie, så kan problemet blive uoverstigeligt. Er der konflikter i din familie, så kan jeg anbefale at lytte til denne podcast, hvor forfatter Katrine Marie Guldager drøfter emnet med forskellige psykologer. Der er nogle nuancerede overvejelser om familier, som voksne børn kan have svært ved at være en del af. Refleksioner i forhold til dilemmaer, der kan opstå, når der er konflikter i familien over længere tid, som synes uløselige. Er det legalt at bryde med sin familie, kan det være nødvendigt og hvad kan konsekvenserne blive…
Når der er konflikter i en familie, kan det skyldes familiemedlemmer, som har narcissistiske træk. Det kan i den sammenhæng være nærmest umuligt, at nå til en gensidig forståelse og man kan som stigmatiseret familiemedlem i en sådan familie opleve afmagt og ensomhed. Dette er der skrevet en god artikel om på hjemmesiden Psykologeridanmark, som du kan læse her.
Jeg oplever i klinikken, at det kan være
noget af det mest sårbare, når mennesker har en familie i levende live, men der ingen god kontakt er.
https://www.spreaker.com/user/13432146/kmg-afsnit-1
Bogen Leaving Home af psykolog David P. Celani har været øjenåbnende i forh. til at forstå hvor skadende for min udvikling og selvværd det har været at vokse op i en dysfunktionel familie som voksen. Jeg anbefaler den stærkt, han berører hvorfor det kan være svært, at se nuanceret på sine forældre, det ene øjeblik har man ondt af dem for deres utilstrækkelighed og egen smerte, det næste nærer man en voldsom vrede. Denne vekslen eller splitting som han kalder det kan gøre dig meget ulykkelig og forvirret og få dig til at føle, at “fejlen” er hos dig, at du er forkert, umulig, uelskelig og helt alene. Ifølge Celani som arbejder ud fra Fairbans teori om tilknytning til “bad objects” handler heling for de voksne børn om at forene de to modsatrettede syn (idealiserende/forhåbningsfuldt og devaluerende/vredt) i et modent, nuanceret og voksent syn på forældrene…. Bare nogle tanker i forh. til emnet, god podcasts også og fin og hjælpsom hjemmeside.. Hvor meget erfaring har du med emnet omkring at bryde med familien?
Tusind tak for din kommentar med anbefaling af relevant bog. Den vil jeg bestemt undersøge nærmere. Det er en god pointe, at personen oplever det som, at det er vedkommendes egen fejl. Jeg plejer at sige til disse klienter, at det ikke er dem, der er forkerte, men at de er blevet behandlet forkert i den dysfunktionelle familie!. Det kan være svært for dem at se deres egen rolle i det på grund af andre familiemedlemmers brug af gaslighting og anden manipulation.
Min erfaring er, at der skal rigtig meget til før mennesker vælger at bryde med deres familie. Det er i reglen svært at gøre, der har været mange overvejelser og forsøg på at cope med samspillet inden. Ved forsøg på at frigøre sig, kan der desuden være et pres fra familien, for at få vedkommende indlemmet igen.
Det er også min erfaring, at når familien er dysfunktionel, så er der en tendens til at personens psykiske problemer og traumer vedligeholdes ved at være en del af det. Faktisk synes jeg, at disse mennesker i reglen har det sværere, end når der er tale om et dødsfald. Når man mister en person, som man holder af, så er det er selvfølgelig hårdt og man vil sørge over det. Man vil oftest komme videre i livet efter sorgen og tage de gode minder med. Når man er i en dysfunktionel familie, så kan man sørge over det gode som ikke blev uden udsigt til at kunne opnå det.
Det kan være en overvejelse, om det er bedst at bryde helt med familien eller om det giver mere ro, at have en begrænset kontakt. Det kan afhænge af sammenhængen. Hvis man bryder, så fylder familien jo stadig i personen og det vil ofte være forbundet med sorg, men det kan være eneste mulighed for at komme videre med sit liv.
Jeg håber, at det var svar på dit spørgsmål. Igen tusind tak.
Mange hilsner fra Dorte