Hypnose – ofte stillede spørgsmål

Hypnose er en metode til at forstærke effekten af samtaleterapi. Jeg har samlet en række spørgsmål om hypnose, som mine klienter har stillet mig gennem tiden. Du kan læse dem for at afklare, om hypnoterapi er noget for dig eller som forberdelse til en seance.

Hvad er hypnose?

Hypnose er en tilstand, hvor opmærksomheden er koncentreret. Det kan ske spontant, for eksempel når man dagdrømmer, ved overgangen mellem vågentilstand og søvn eller ved en bevidst indsats. I trance er man mere ukritisk i forhold til indre og ydre stimuli, og særligt modtagelig over for nye forestillinger og ny indlæring. Dette kan  i princippet være positivt eller negativt, men anvendes positivt ved hypnoterapi.

Hypnose i psykologisk behandling.

Ved psykologisk behandling anvendes hypnose på en kontrolleret måde til at styrke psykisk trivsel. Hypnose fremmer muligheden for at opnå mere positive forestillinger om sig selv, samspillet med andre mennesker og hændelser i fremtiden. Positive forestillinger og den afslappede tilstand under hypnosen, kan desuden give mere ro ved for eksempel angst og stress. Hypnose fremmer koncentration, kreativitet og evne til problemløsning. Ved brug af hypnose kan fastlåste problemer derfor ofte anskues fra nye vinkler, som giver indsigt eller mulighed for kreative løsninger.

I trance har personen lettere adgang til bevidst og ubevidst viden om, hvad der er baggrunden for vedkommendes udfordringer. Personen kan have brug for at aflære noget negativt, som tidligere er indlært i en vanskelig situation. Der kan være behov for at trække på hidtil ukendte ressourcer samt bearbejde og hele svære psykiske tilstande.

Begreber i relation til hypnose

Begreber i relation til hypnose bruges i flæng og jeg vil derfor præcisere dem. Begrebet hypnotisk tilstand er det samme som trance.  Hypnose anvendt til professionel behandling kaldes klinisk hypnose, hvilket er noget helt andet end scenehypnose, som anvendes ved underholdning. Når hypnose indgår i et psykologisk behandlingsforløb, kaldes det hypnoterapi. Ved hypnoterapi anvendes hypnose til at forstærke effekten af den psykologiske behandling, hvilket du kan læse mere om i dette indlæg.

Findes der forskellige former for hypnose?

Der er forskellige former for hypnose og mange forskellige teknikker, som kan kombineres afhængig af behovet i den konkrete sammenhæng. De to former, som jeg bruger mest er klassisk hypnose med positive suggestioner og hypnose i forbindelse med Ego State Terapi.

Klassisk hypnose

Jeg anvender ofte klassisk hypnose i forbindelse med kognitiv terapi, hvor hypnosen kan forstærke alternative og mere hensigtsmæssige tankemønstre. Ved klassisk hypnose er det i reglen kun terapeuten som taler. Personen i trance kan bruge fingertegn til at svare. Når personen er kommet i trance, følger den egentlige behandling i form af suggestioner.

Suggestioner fremmer en forestilling

Behandlingssuggestioner er forslag, der har til hensigt at fremme en forestilling, som virker hjælpsom eller helende.  For at det kan have effekt må personen acceptere suggestionerne. Når vi laver sætninger sammen på forhånd, så er de allerede accepteret inden hypnosen og vil oftest være meget præcise. Jo mere aktiv personen er i forhold til at forberede sætninger des bedre. Nogle gange supplerer jeg med forslag i tråd med det, som vi har talt om i terapien.

Direkte og indirekte suggestioner

En direkte suggestion kan for eksempel lyde “mærk hvordan du accepterer dig selv, sådan som du er”. Det kan formuleres som posthypnotiske suggestioner med henblik på at fremme en udvikling i fremtiden såsom ”for hver dag der går, vil du acceptere dig selv mere og mere…”.Ved indirekte suggestioner er personen selv fri til at danne forestillinger på baggrund af terapetutens forslag, som for eksempel kan lyde “gad vide hvornår forandringerne begynder at ske. Er det når du går ud af døren eller ?…”. Idet ordene bliver sagt under hypnose, har de indflydelse på underbevidstheden, og får derfor langt større effekt. Det er muligt at lave et anker i trance, som skaber kontakt med de positive tilstande fra hypnosen efterfølgende. Et anker kan for eksempel være en bevægelse med fingrene, som fremmer en fornemmelse af ro, som tidligere blev oplevet under hypnose. I dette blogindlæg er der et eksempel på et anker og en uddybende forklaring.

Ego State Terapi

Ego State Terapi er baseret på dialog, og min rolle som psykolog er i højere grad at lytte, stille spørgsmål og følge processen, fremfor at være styrende. Ved Ego State Terapi arbejder man med at blive bevidst om og integrere forskellige sider af sig selv.

Forskellige sider af dig

Alle mennesker har forskellige sider eller dele af sig selv, som er mere eller mindre ressourcefyldte. Man kan for eksempel både have en konfliktsky side og en side, som er i stand til at sætte sunde grænser. Siderne er udviklet på forskellige tidspunkter i livet, og man kan have mere eller mindre kontakt med den enkelte side.

Traumatiserede sider kan få omsorg

Det kan være svært at håndtere sider, som er udviklet under vanskelige omstændigheder med svære følelser til følge. Man kan føle sig ude af kontrol, når disse tilstande dominerer. Derfor kan der være behov for at skabe kontakt til den sårbare side, som på et forestillingsplan kan få omsorg fra mere ressourcefyldte sider. Ved således at lære flere sider af sig selv at kende, integrere dem og bruge deres ressourcer, kan man få mere overskud og harmoni i sit liv.

• What works for whom?

Fra starten af et forløb må det vurderes, hvilken form for hypnose, som er mest velegnet i den konkrete situation. Jeg starter ofte med traditionel hypnose med positive suggestioner for at fremme psykisk stabilitet og mobilisere indre ressourcer. Ved Ego State Terapi kan der optræde konfliktstof, som skal bearbejdes, og der er god mulighed for at opnå indsigt og personlig udvikling.

• Hvad er forskellen på klinisk hypnose og scenehypnose?

Scenehypnose

Hypnose anvendes i sammenhænge, hvor formålet er at underholde også kaldet scenehypnose. Der er desværre eksempler på, at mennesker ufrivilligt er blevet manipuleret til at følge en hypnotisk ordre, såsom at hoppe rundt som en høne. Dette til morskab for andre og uden at vedkommende erindrer episoden efterfølgende.  Jeg opfatter dette som forkert og uetisk. Dansk Psykologforening har skrevet om anvendelse af hypnose i den kliniske praksis, og kritiseret scenehypnose i denne artikel.

Klinisk hypnose

Klinisk hypnose er noget ganske andet end scenehypnose. Der er faglige og etiske standarder, som sikrer at behandlingen er i klientens bedste interesse. Man er i kontrol under trancen og dermed i stand til at sætte grænser for sig selv. Jeg vil ofte give direkte suggestioner som ”du kan tage det til dig, som du kan bruge og sortere resten fra” eller ”du er fuldstændig i kontrol. Det er dig som bestemmer”.

Kontrol og selvbestemmelse

Ved positive suggestioner har personen selv været med til at udforme ordlyden af de sætninger, som anvendes under hypnosen. Er der tale om en mere kreativ form for hypnose, så vil jeg typisk stille spørgsmål, som giver mulighed for selv at træffe et valg. Under hypnosen kan jeg f.eks. spørge om personen ønsker at danne en følelsesmæssig bro tilbage i tiden for at forstå baggrunden for problemet. Jeg går først videre, hvis vedkommende har givet mig sin accept. Hvis der uventet kommer et sårbart tema frem, tager jeg nænsomt vare på det. Jeg kan for eksempel spørge om personen ønsker at beskæftige sig med det, vil gå videre med noget andet eller afbryde hypnosen.

Jeg tilstræber, at personen kan huske oplevelserne. Efter hypnosen drøftes de og ofte kan nye erfaringer udledes. Sessionen afrundes, så man kommer godt tilbage til sin almindelige bevidsthed, inden man går ud af døren igen. Normalt føler man sig veloplagt som efter en vitaliserende søvn.

• Hvordan opleves den hypnotiske tilstand/trancen?

At blive afslappet

De fleste oplever den hypnotiske tilstand som behagelig og afslappet. Jeg guider personen til at gå dybere ned i trancen, og det vil i reglen opleves som, at det bliver gradvist lettere at fokusere på egen indre verden og udelukke irrelevante stimuli. I trancetilstanden tages sigte efter at mærke kroppen, være i sanserne, og finde et trygt sted, som ofte er i naturen. Man kan komme i mere eller mindre dyb trance, og det vil typisk veksle gennem en seance samt fra gang til gang. Hvis man kommer for dybt ned, så kan det ske, at søvnen indfinder sig. I så fald vil jeg blidt kalde personen tilbage igen. Det er almindeligt at blive søvnig, så det at skulle klø sig eller svare kræver til tider en stor indsats. Hvis der sker noget alarmerende, f.eks. at huset brænder, så vil man omvendt kunne være tilbage i løbet af et splitsekund. Der kan komme små trækninger i kroppen særligt omkring øjnene som tegn på trance.

At nyde og fordybe sig

Hvis der er tale om en session med udelukkende positive suggestioner, så vil jeg ofte lade personen svare ved blot at løfte en finger. Derved får vedkommende ro til at nyde det og fordybe sig. Dette kan især være gavnligt i forbindelse med stress og angst, hvor sindet har brug for afslapning. Ved andre former for hypnose er det befordrende at have en dialog gennem sessionen. De fleste kan tale, uden at det er forstyrrende for oplevelsen, om end talen typisk foregår i et langsommere tempo og med en anden stemmeføring.

• Kan alle komme i trance?

De fleste kan komme i trance

Det er en almindelig vurdering at 10 % har en høj evne til at komme i trance, 10 % har ingen eller lav evne og resten en begrænset evne. Der er forskellige forhold, som har indflydelse på dette, herunder kvaliteten af samarbejdet og terapeutens evne til at hypnotisere. De fleste der kommer i min praksis, kan bringes i trance med en beskeden indsats. Jeg vurderer, at mere end 10 % af de, som opsøger mig med henblik på hypnose, har en høj evne til at komme i trance. Måske hænger det sammen med, at de allerede inden har en fornemmelse af, at metoden vil virke godt for dem.

Kan jeg komme i trance?

Du kan ikke vide med sikkerhed, i hvor høj grad du er i stand til at gå i trance, før du har prøvet det, men der er forhold, som kan indikere dette. Der er stor sandsynlighed for, at du vil have let ved at gå i trance, hvis du er god til at fokusere din opmærksomhed og koncentrere dig om  én ting ad gangen i længere tid. Det kan for eksempel være at blive opslugt af en film eller en opgave. (se eventuelt denne artikel fra Samvirke)

Højt og lavt hypnotiserbare mennesker

Mennesker med et højt angstberedskab er ofte særligt gode til at forestille sig noget positivt, når de bliver guidet til det under hypnose. Normalt har de gode evner til at forestille sig noget negativt eller frygte det værste, så fortegnet bliver så at sige vendt om. Børn og unge har ofte lettere ved at komme i trance end voksne. I de få tilfælde, hvor en klient i behandling hos mig, har haft svært ved at komme i trance, så har det været på grund af tankemylder eller kognitive vanskeligheder, som har gjort det svært at fokusere opmærksomheden. Jeg er i disse sammenhænge gået over til at bruge samtaleterapi alene.

• Hvad hvis der kommer tanker under hypnose?

Lad blot tankerne passere

Det er meget almindeligt, at der kommer irrelevante tanker under hypnose, og dem kan man oftest godt abstrahere fra. For eksempel tanker om, hvad man skal huske at købe ind på vejen hjem. Jeg kan guide ved at sige noget som ”Tanker kommer og går, hvis der kommer en tanke, så bare registrer tanken for derefter at lade den passere” eller ”tankerne er som skyer for solen, der passerer efter et øjeblik”. Det er altså intet problem, at der kommer irrelevante tanker indimellem.

Når tanker tager fokus

Tanker kan dog blive et problem, hvis man følger en tankerække, som flytter fokus fra hypnosen. Hvis man f.eks. holder fast i at lave en hel indkøbsliste i tankerne, og dermed kommer ud af trancen. Lige som ved mindfulness går det ud på at træne sit sind til med venlighed at sende irrelevante tanker bort med henblik på størst mulig tilstedeværelse i nuet.

• Kan man bringe sig selv i trance?

Spontanhypnose

Især mennesker med høj evne til at komme trance kan spontant bringe sig i tilstanden ofte uden at være klar over det. Det kaldes spontanhypnose, da det opstår uden at personen er bevidst om det. Spontanhypnose kan optræde, når man er koncentreret om noget. Hvis opmærksomheden er rettet mod gode tanker og følelser, så kan det fremkalde ressourcer og forstærke positiv indlæring. Det kan være ved en vellykket eksamen, forelskelse eller ved oplevelsen af et givende fællesskab.

Ved negativ spontan hypnose,  kommer personen til at føre sig selv ind i negative tankebaner. Dette kan opstå i situationer, som er farlige, eller hvor man oplever at klare sig dårligt. Negativ spontan hypnose kan føre til nedsat selvtillid, svækket selvværd, uhensigtsmæssige forestillinger mm. Man mener, at en del psykiske lidelser kan skyldes negativ spontan hypnose. Det gælder bl.a. Post Traumatisk Stress Disorder, hvor stærkt negative oplevelser har indprentet sig i psyken.

Negativ spontan hypnose er beskrevet i:

Gravesen, Jens-Jørgen (2012) Negativ spontan hypnose. Forlaget Klim

Selvhypnose

Man kan også bevidst bringe sig selv i trance, hvilket kaldes for selvhypnose. Det er en styret proces, hvor man både er herre over, hvornår man går ind og ud af tilstanden og hvad formålet er. Selvhypnose kan bruges som supplement til hypnoterapi. Ved stress og angst kan det fungere som en måde at finde ro på. Selvhypnose kan anvendes til at træne evnen til at gå i trance, ligesom at man kan træne sine muskler til at blive stærkere. Optagelser fra en hypnosesession med positive suggestioner kan aflyttes efterfølgende og bruges mange gange. Du kan bruge lydfiler fra internettet eller dem, som jeg har lagt ind på min hjemmeside til fri afbenyttelse.

• Hvor lang tid varer en session?

En klassisk hypnose kan normalt gennemføres indenfor en enkelt session, hvis den er forberedt gangen før. Hvis der anvendes Ego State Terapi, så vil jeg anbefale at bruge en session på 90 minutter for at få tid nok til både samtale og hypnose. Fordelen ved den lange session er, at man kan nøjes med færre gange og at det kan blive mere sammenhængende. Det er desuden muligt hurtigere at opnå indsigt og forståelse af de problematikker, som der arbejdes med. Der kan veksles mellem sessioner af forskellig længde ligesom der kan være gange, hvor der kun er samtale. Hvordan det forløber afhænger af den enkeltes behov, og behøver ikke at være fastlagt fra starten.

• Hvordan forbereder jeg mig til en session?

Afgræns problemet

Der kan løses mange problemer med hypnose, men i udgangspunktet kun ét ad gangen. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at afgrænse det problem, som du ønsker at have fokus på. Ved angst kan der for eksempel være tale om flere forskellige situationer og sammenhænge herunder angst i sociale sammenhænge, angst for at tage bussen mv. Vurder hvad, der er vigtigst for dig at arbejde med først eller få hjælp til at prioritere ved den forudgående samtale.

Formuler positive sætninger

Når der er tale om klassisk hypnose med positive suggestioner, vil vi ved den forudgående samtale forberede nogle sætninger sammen. Ved lavt selvværd kan det være sætninger som styrker selvværdet. For eksempel ”jeg er god nok, som den jeg er”. Det kan tilmed være forestillinger om, hvordan det vil være hvis problemet helt forsvandt f.eks. ”jeg vil være mere glad” og ”jeg vil turde invitere andre”. Disse sætninger kan du arbejde videre med mellem sessionerne, så de bliver så præcise som muligt. Det er vigtigt, at undgå ordet ”Ikke”, da det forsvinder under trance. Det er bedre at sætningerne retter opmærksomhed på det, som du gerne vil opnå, fremfor det, du vil undgå. Sindet bliver på den måde ledt i en positiv retning.

Få hjælp til de positive sætninger om dig

Nogle mennesker med lavt selvværd kan have svært ved at finde noget positiv ved sig selv. Det kan i så fald være, at en partner eller anden nær person kan hjælpe med forslag. Under hypnosen bliver de positive sætninger anvendt til at styrke den ønskede psykiske tilstand og skabe positive forestillinger om fremtiden.  Det, at have positive forestillinger om sig selv i situationen, om relationen til andre og om hændelser i fremtiden, øger sandsynligheden for, at det bliver sådan. Der kommer så at sige en konkurrent til de negative forestillinger, der så let optræder af sig selv.

Aftale om skriftlig forberedelse

Når det virker relevant, kan vi aftale at du som forberedelse udfylder et spørgeskema eller laver en beskrivelse af de oplevelser, som du vil arbejde med. Dette kan være en god læreproces og bidrage til at give et flow mellem seancerne. Det kan anbefales, hvis terapiforløbet primært er baseret på hypnose.

Denne tilgang kan du læse om i:

Gravesen, Jens-Jørgen (2012) Hypnoterapi i Praksis. Forlaget Klim. S. 57-61

• Hvem kan hypnotisere?

Det er forholdsvis nemt at bringe et andet menneske i trance. Det kræver en del mere at bruge hypnose i et professionelt behandlingsforløb. Den, som anvender hypnose, bør både have en solid faglig baggrund i relation til det psykiske eller fysiske problem, som skal behandles og være dygtig til at hypnotisere. Hvilken fagperson som er mest relevant, afhænger af problemets karakter. Er der tale om psykiske problemer, så vil jeg anbefale en autoriseret psykolog, der er medlem af Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose. Det giver sikkerhed for, at psykologen har kurser i hypnose og en vis erfaring i at bruge metoden.

Der er andre faggrupper end psykologer, som arbejder med hypnose. Du kan finde dem under den tværfaglige organisation, Dansk Selskab for Klinisk Hypnose. Ved tandlægeskræk, kan du f.eks. finde en tandlæge, der bruger hypnose. Ved smerter i muskler så er det måske en fysioterapeut. Ved kroniske mavesmerter kan det være en læge.  Ved komplekse problemer kan et samarbejde mellem forskellige fagpersoner være hensigtsmæssig.

• Hvornår bør man ikke bruge hypnose?

Har klienten motivation og ressourcer?

En forudsætning for at bruge hypnose er, at den som skal hypnotiseres selv ønsker det og er tilstrækkeligt forberedt. Der skal være opbygget tillid og personen skal føle sig tryg ved at blive hypnotiseret. Terapeuten skal desuden have et indtryk af, at personen har de ressourcer, som er nødvendige i forhold til at arbejde med problemerne i trance. Der kan være grund til at tage forbehold i forhold til at bruge hypnose enten fordi metoden ikke har nogen særlig effekt ved en bestemt problematik eller fordi, der er risiko for, at hypnose kan virke på en utilsigtet måde.

Vær forsigtig ved psykiske traumer

Det er forholdsvist enkelt at hypnotisere i forbindelse med afgrænsede problematikker. Ved svære psykiske problemer eller voldsomme traumer er det mere udfordrende og man kan være nød til at tage forbehold. Normalt kommer der kun så meget psykisk materiale frem under en hypnose, som personen kan rumme. Ved svære traumer kan man fjerne blokering af negative erindringer, der således kan dukke op til overfladen. Dermed er der risiko for, at personen bliver påvirket af negative erindringer, som er vanskelige for psyken at bearbejde.

Hvornår skal der tages forbehold?

Nedenstående er en liste over de sammenhænge, hvor man må tage forbehold i forhold til at bruge hypnose. Det kan være, at det kræver en terapeut,som har en særlig erfaring eller der kan være situationer, hvor det kan anbefales helt at undgå hypnose.

• Tvangstanker og tvangshandlinger kan dårligt behandles med hypnoterapi.
• Spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi er ofte svære at behandle.
• Stammen som har stået på i årevis er nærmest upåvirkelig af hypnose.
• Forstyrret virkelighedsopfattelse. Vær forsigtig eller undlad at bruge hypnoterapi.
• Følger efter tortur. Vær forsigtig eller undlad at bruge metoden.
• Akut krise og selvmordstruede. Hypnose kan være uegnet eller bør benyttes med forsigtighed.
• Alvorlige psykiske problemer som bipolar lidelse, skizofreni og borderline. Vær forsigtig og bør kun udføres af erfaren terapeut.
• Traumer kan behandles med hypnose, men ved svære traumer skal man være forsigtig. Det kræver at terapeuten er erfaren.
• Smerter og unaturlig træthed, som ikke er undersøgt af læge undlad hypnose. Velegnet ved smerter hvor årsagen er kendt.
• Epilepsi. Det anbefales nogle steder, at være forsigtig med hypnose ved epilepsi. Dette har jeg ikke kunne finde dokumentation for.

Det er i reglen en individuel vurdering om hypnose er egnet som metode. Det afhænger af problemets karakter, personens situation, motivation og ressourcer foruden samarbejdet med terapeuten.

Links:

Angst:

Angstforeningen har i deres tidsskrift Angstavisen et nummer om behandling med hypnose, klik her.

I tidsskriftet Samvirke er der en artikel om henholdvis hypnotiserbarhed klik her og anvendelse af hypnose ved behandling af angst, klik her.

Depression: I fagbladet Psykolognyt kan du læse om behandling af depression med hypnose, klik her.

Forskning:I Videnskab.dk kan du læse mere om teori bag hypnose og den aktuelle effekt forskning, klik her

DR indland har en artikel med to psykologer om hvordan hypnose virker og kan anvendes til behandling, klik her

Hjernekassen har et program om hypnose, hvor blandt andre professor Bobby Zakaria fortæller, klik https://www.dr.dk/radio/p1/hjernekassen-pa-p1/hjernekassen-pa-p1-87her.

Du kan også læse om hypnose på denne hjemmeside under menuen terapi.