psykolog Odense

Jeg brænder for mit arbejde som psykolog.

Det er en glæde for mig at hjælpe mennesker, som er udfordret på grund af modgang i livet, konflikter i nære relationer eller psykiske problemer. De fleste mennesker har ressourcerne til at få en bedre trivsel, men kan behøve støtte og dialog i en periode. Jeg vil tage sigte efter at forstå, rumme og bidrage med min faglighed.

Erfaring ved Dorte Engelund, psykolog

I februar 2017 oprettede jeg min virksomhed Dorte Engelund, psykolog. Jeg fik lokale i kontorfællesskabet Dronnningegården med hyggelige rammer og et godt fællesskab. Jeg er i gang med specialistuddannelse indenfor psykoterapi med voksne. I den forbindelse deltager jeg i kurser, og arbejder jeg med min personlige udvikling gennem terapi og supervision.

Tidligere arbejde som psykolog

Mit første job som psykolog  var på Angst og Fobiskolen, hvor vi arbejdede udfra kognitiv tilgang. Jeg har arbejdet en del år med børn og unge anbragt på døgninstitution, hvor jeg havde forskellige opgaver som samtaleterapi med unge, krisesamtaler for personale, supervision og psykologiske undersøgelser. Dette har givet mig et godt fundament i forhold til at arbejde som psykolog i praksis.

I flere år var jeg ansat som lektor ved socialrådgiveruddannelsen i Odense, hvilket har bidraget til min psykologfaglighed og tilmed skærpet mit fokus på sociale vilkårs betydning for menneskers psykiske trivsel.

Uddannelse

Jeg blev uddannet som psykolog (cand. psych.) ved Københavns Universitet i 2003 og autoriseret af Psykolognævnet i 2006. Årene på universitetet var både fagligt og personligt udviklende for mig. Det har altid ligget mig på sinde at have et samspil mellem teori og praksis. Sideløbende med studiet underviste jeg psykisk sårbare mennesker på en daghøjskole, og fik dermed mulighed for at omsætte min viden fra studiet til praksis.

Med en universitetets uddannelse har jeg et stærkt teoretisk fundament, som jeg har udbygget og opdateret ved blandt andet at undervise og deltage på kurser. Det at blive autoriseret af Psykolognævnet indebær at lære psykologarbejde i praksis. Psykolognævnet fører tilsyn med autoriserede psykologer, som er forpligtet til at følge nævnets retningslinier.

Faglig udvikling

Jeg henter faglig viden og inspiration som medlem af:

Presse - Dansk Psykolog Forening

Teoretisk har jeg interesseret mig for begrebet mentalisering, som kort sagt handler om at være opmærksom på egne og andres mentale tilstande. Lidt forenklet kan man sige, at det er empati rettet både mod sig selv og andre. Jeg har skrevet en artikel om emnet til bogen “Psykologi og socialt arbejde”.

Min faglige og personlige udvikling fortsætter, så længe at jeg praktiserer som psykolog, da jeg mener, at det giver de bedste forudsætninger for arbejdet. Jeg er fysioterapeut med efteruddannelse i kropsbevidsthed (BBAT), hvilket betyder at jeg også har en kropsligt funderet tilgang.

Afgrænsning og specialisering af min praksis

Jeg har valgt at afgrænse og specialisere mig i forhold til både de behandlingsformer og de problematikker, som jeg beskæftiger mig med. Det fremgår af denne hjemmeside i blandt andet afsnittet om terapiområder og i afsnittet om terapi.  Man kan ikke være god til det hele, så jeg afgrænser mig for at opnå de bedste forudsætninger for at hjælpe mine klienter.

Erfaringsområder indenfor psykologfaget

Jeg har blandt andet erfaring fra følgende områder.

  • Samtaler individuelt og familie.
  • Forløb på Fobiskolen i relation til angst og fobi. Samtaler i gruppe og individuelt samt social færdighedstræning
  • Sorg og krisesamtaler med kræftpatienter og deres pårørende i Kræftens Bekæmpelse.
  • Krisesamtaler for personale på døgninstitution
  • Samtaler og terapi med unge på døgninstitutioner
  • Supervision af tværfagligt personale
  • Psykologiske undersøgelser  og psykologerklæringer.
  • Undervisning, foredrag og workshops.

Kurser i blandt andet

  • Psykoterapeutisk specialistuddannelse i compassionfokuseret terapi (CFT)
  • Kognitiv behandling af angst og depression.
  • Stress, depression og kognitive vanskeligheder
  • Negativ stress som tab af kontakt til umistelige værdier
  • Kriser og traumer
  • Sorg og krise hos børn
  • Psyke og soma
  • Personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori
  • Mindfuldness
  • Mentalisering
  • Kurser i hypnose ved Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose (alle grundkurser samt en del videregående herunder Ego State Terapi ved Hedda Sandemose)
  • Barnets psykiske udvikling og udviklingsforstyrrelser
  • Psykodynamisk psykoterapi
  • Neuroaffektiv psykoterapi
  • Samtaler med børn og unge
  • Lovgivning og etik
  • Supervision af andre faggrupper
  • Psykologiske undersøgelses metoder
  • Assesment voksne
  • Forskning og formidling

Publikationer

Psykologi og socialt arbejde 1

Engelund, Dorte (2017). Kapitel om mentalisering. I: Psykologi og socialt arbejde 1. Skytte Jacobsen, Ida., Walmod Godette og Ditlevsen, Kjær, Mona (red.) Akademisk Forlag.

psykologi og socialt arbejde

Psykologi og socialt arbejde 2

Engelund, Dorte (2023). Kapitel om magt og afmagt. I: Psykologi og socialt arbejde 2. Skytte Jacobsen, Ida., Walmod Godette og Ditlevsen, Kjær, Mona (red.) Akademisk Forlag.

Engelund, Dorte og Buch-Illing, Annette (2012) Kapitel 4. I: Adoptionshåndbogen – det adopterede barn i familien, i dagtilbud og skole. Krarup Høgsberg I., og Buch-Illing, A. (red.). Hans Reitzels Forlag.

Lidt om mig derhjemme

Jeg bor i Odense. En vigtig del af mit liv er fysisk udfoldelse. Jeg tager på vandringer i naturen og går til fysiopilates.

Er jeg den rigtige psykolog for dig?

Jeg vil gerne være den rigtige psykolog for dig. Inden du træffer et valg, kan der være en række overvejelser såsom hvem jeg er, hvordan jeg arbejder og hvordan det praktisk vil fungere. Med henblik på at kunne træffe et valg, har jeg skrevet et blogindslag om at vælge psykolog. Desuden er du velkommen til at kontakte mig gratis og uforpligtende for at høre nærmere. Danmark har skrevet noget generelt om at komme til psykolog første gang.