Compassion og hypnose ved social angst og lavt selvværd

Lavt selvværd og social angst blev behandlet med god effekt ved brug af en compassion tilgang og forstærket med hypnose. Compassion har til formål at lindre psykisk smerte og at se på sig selv med venlige øjne, hvilket er særligt anvendeligt ved selvkritik og skam.

Gennem de første 12 gange opnår 34-årige Søren, højere grad af selvtillid og selvværd foruden at slippe af med depressive tanker og social angst. Han fortsætter i terapi med længere mellemrum, og er i stand til at holde sine symptomer nede ved brug af øvelser i compassion derhjemme. Hvis du er nysgerrig efter, hvordan jeg arbejder med metoderne, så er her en fyldig beskrivelse af hvad der kan ske i terapirummet ved anvendelse af hypnose og compassion. Klienten har godkendt casen og givet mig tilladelse til at bruge den her på hjemmesiden og hans identitet er anonymiseret.

Angsten for at præstere dårligt fylder i Sørens liv

Søren er bange for at præstere dårligt på arbejde, og er derfor tilbøjelig til at undgå frokost med kolleger. Han frygter at gøre et dårligt indtryk på andre især på arbejde, men det kan også være i private sammenhænge. Hjemme i familien kan han føle sig tryg, men han har mindre overskud til sine børn. Søren har et godt forhold til sin kone, men han mener, at hun kan opfatte ham som sur. Problemerne har varet længe, men eskaleret over de sidste 3 år.

Søren har været gift i 12 år og parret har 2 børn. Han har en akademisk uddannelse og et arbejde med ledelsesansvar. De problemer han oplever, er lavt selvværd, depressive symptomer, kognitive vanskeligheder og social angst.

Symptomer

Depressive symptomer:

Han mangler glæde i dagligdagen. Humøret svinger så han kan føle sig ovenpå nogen dage, men der er flere dage uden glæde. Ved brug af selvrapporteringsskema (BDI-II Spørgeskema) scorer han svarende til en moderat depression (23). Han markerer blandt andet, at han ser tilbage på en masse nederlag, kritiserer sig selv for alle sine fejl, føler sig mindre værd sammenlignet med andre, er mere irritabel og føler sig for træt og udmattet til at gøre mange af de ting, som han gjorde tidligere.

Kognitive vanskeligheder:

Han har kognitive vanskeligheder. Ved spørgeskema (MIC-SR -spørgeskema) markerer følgende på det højeste niveau (viser sig næsten hver dag): Han har svært ved at lytte efter og være opmærksom. Svært ved at være opmærksom fordi tankerne vandrer. Han har svært ved at huske (navne, retninger og datoer). Har planer om at gøre ting som han glemmer (såsom at besvare telefonopkald, købe ind mm.). Er meget glemsom i forhold til hvad der er blevet sagt, gjort eller læst indenfor de sidste 24 timer. Har svært ved at huske, hvor han har lagt vigtige genstande (nøgler, regninger mm.).

Angst.

Ved spørgeskema om angst (Beck Anxiety Index – BAI) scorer han svarende til moderat angst (22). Han kan i nogen grad føle sig ude af stand til at slappe af, være svimmel uklar eller ør i hovedet, være nervøs og ryste på hænderne. Han oplever i høj grad varmefølelse med svedige eller klamme hænder, hjertebanken, symptomer fra maven og hedeture.

Lavt selvværd og mangel på selvtillid.

Selvom Søren har en god uddannelse og tidligt i sin karriere blev forfremmet tidligt i sin karriere, så kan han føle sig dum. Han kan være bange for at sige noget forkert eller lave fejl på arbejdet. Det kan virke som imposter syndrom, der er typisk for højtuddannede og dygtige mennesker, som er bange for at blive afsløret for deres mangelfuldhed. Han kan desuden være bange for, at han er uvidende i forhold til almen viden, som er samtaleemne i sociale sammenhænge.

Hvis han har lavet en fejl, så plager det ham længe og han kan ruminere over, hvordan det kunne være undgået, hvad andre tænker om ham mm. Det kan gøre ham stærkt utilpas psykisk, så han har svært ved at tænke på andet. Han kan være tilfreds med sig selv, når han har præsteret godt.

Familieforhold

Han har et godt forhold til sin mor, men ikke så godt til sin far. Han oplever, at faren har dårlige sociale kompetencer, ikke kan vise følelser og give anerkendelse. Faren har prioriteret hans ældre bror, da de har fælles interesser indenfor sport. Søren fortæller den første gang, at han kan være bange for at sige noget forkert, når han er sammen med sin svigerfamilie. Nogle måneder senere fortæller han om, at han kan have det svært med svigermor, fordi hun er dominerende. Han kan også have det svært med, at hans kone beder ham om at gøre for mange ting. Så kan han føle sig som en robot, der bare udfører det, som andre ønsker.

Baggrund for problemerne

Søren blev mobbet i folkeskolen. Det startede i 7. klasse og var slemt i 8/9 klasse. Der var fysisk vold i et par tilfælde foruden drilleri i forhold til udseende og hygiejne. Det har fyldt meget. Efter 9. klasse flyttede han. I starten af 20´erne havde han tankemylder efter at have eksperimenteret extacy 5 gange. Dette triggede panikangstanfaldt i forbindelse med sygdomsangst.

Vurdering af baggrunden for social angst og lavt selvværd

Jeg vurderer, at hans psykiske sårbarhed primært handler om mobning i folkeskole og manglende anerkendelse fra hans far, og tidligere angst. Det er mit indtryk, at lavt selvværd og selvtillid spiller en central rolle for hans tilstand, så derfor er det udgangspunktet i det indledende forløb.

Forløb

Første samtale problemerne afdækkes

Interview om problemet, forventningsafstemning og forberedelse af hjemmearbejde.

Hypnose med positive sætninger som styrker selvtillid og selvværd

• Søren får efter første session til opgave at interviewe sin kone om det gode ved ham. Han får en hel A4side, som han læser op for mig. Søren er glad for sætningerne, som både fremhæver hans gode egenskaber som far, kæreste, hans følelsesmæssige som intellektuelle kompetencer. Søren kommer nemt i trance. Jeg læser sætningerne op og inviterer ham til at forestille sig situationer i fortid og fremtid, hvor han oplever sig selv på denne positive måde. Han opnår mere afspænding end ellers og får ”glæde i maven”. Det bliver en god oplevelse og han vil gerne bruge metoden fremover.

Analyse af tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd

• Analyse af tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd, før, under og efter en angstprovokerende situation. Han vælger en situation på arbejdet, hvor han skal holde oplæg.

Før: tanker, kan jeg svar på spørgsmålene, får jeg svaret dumt, ydmyger jeg mig selv, kan jeg formulere mig. Følelser: nervøsitet, angst og stress. Krop: svedte meget, rastløs og dårlig mave. Adfærd: kort lunte, irritabel når andre kommunikerer.

Under: tanker er kaotiske ”nu skal jeg fokusere! Pas nu på! Hvad tænker andre om mig. Følelser: stresset, nervøs og angst. Krop: svedeture. Adfærd: rastløshed.

Efter: Tanker: gentager bebrejdelser af sig selv. Følelser: depression og selvhad. Krop: træt i hovedet. Adfærd: Irritabel, træt, kan ikke overskue noget.

Ved denne analyse bliver Søren opmærksom på sine reaktioner. Jeg introducerer ham for de 3 følelsesmæssigt regulerende systemer, motivation, trussel og beroligelse. Når angsten tager over, så bliver han trusselsaktiveret. Opgaven på arbejdet bliver derved mere belastende end motiverende. Der er derfor behov for at aktivere det beroligende system, og det kan vi gøre med hypnose. Han vil tænke på en social situation fra fortiden, som kan bruges til hypnose næste gang. Søren starter desuden på at lave compassionøvelser ved brug af lydfiler.

Hypnose med forestilling med succes fra fortiden.

• Forestilling om at klare en fremtidig situation med succes. Ved den fremtidige situation anvendes et anker. Ankeret er en bevægelse, som associerer til den gode tilstand under hypnosen, hvor han er fyldt med de gode følelser forbundet med succes. Dette kan han bruge i kommende situationer, hvor han ønsker at hæmme angstreaktioner og blive mere rolig. Jeg lægger positive suggestioner ind såsom ”du er god nok, som den du er og med alt hvad du indeholder”. De positive forestillinger, som Søren oplever, forstærkes. Både følelserne og kropslige fornemmelser ved forestilling om at de bliver mere intense og spreder sig. Han får gode oplevelser, der giver varme i brystkassen og glæde.

Møde med en compassion figur.

• Søren har lavet øvelser i compassion derhjemme med god effekt og det giver mere ro i hverdagen, når han øver sig hver dag. Han fortæller, at han i dag blev udstillet på arbejde af en kollega, som jokede med at Søren skulle have en lav IQ. Selvom Søren ved med sin fornuft, at det ikke passer, så blev han virkelig ramt og usikker på sig selv. Han var derfor urolig resten af dagen på arbejde. Det gav en knude i maven.

Ved hypnose oplever Søren, at kunne trøste den sårbare side af sig selv, som blev påvirket i dag. Desuden kan han forløse knuden i maven. Han fik dermed genvundet roen og troen på sig selv.

Tilfredshed med sig selv.

• Søren fortæller, at han ikke længere føler sig deprimeret. De kropslige angstreaktioner er aftaget markant efter hypnosen sidst. Han er mindre træt og har det generelt bedre.

Søren er efterhånden fortrolig med hypnosen og kan sætte ord på, hvad han ønsker at forstærke. Han vil gerne opnå tilfredshed med sig selv, ro i kroppen, føle sig som en succes og opnå det gode. Varme, ro og tryghed. Han fik en god oplevelse og varme i maven ved forestillingen om succes. Hypnose med fremtidsforestilling og anker. Havde noget rungen i hovedet bagefter, så jeg luftede ud og så gik det væk. Det kan skyldes, at han var kommet langt ned i trancen.

Realistiske krav til sig selv.

Søren har færre selvbebrejdelser og i kortere tid. Er desuden blevet i bedre humør. Har brugt ankeret hver aften, når han har lagt sig. Knuden i maven har ikke været slem i lang tid.

Arbejdsmæssigt har han erkendt, det er ok at han har nogle begrænsninger som forholdsvis ny i faget og ikke altid har noget at byde ind med ved møder. Vil derfor sænke forventningerne til sig selv alt efter situationen, inden han går ind til et møde. Han har svært ved at overføre det til beroligelse til den konkrete situation.

Han vil bruge compassion igen efter en periode, hvor han har haft lagt det lidt på hylden. Han fortæller, at han kan have svært ved at formulere sig også her hos mig. Det er ikke noget problem hjemme hos konen. Jeg tror, at det skyldes anspændthed.

Du behøver ikke vide alt og må gerne sætte grænser.

• Søren taler om, at han har dårlig hukommelse, hvad angår almen viden. Det betyder, at han får svært ved at deltage i samtaler. Jeg spørger til, om han kan blive blokeret af præstationsangst og hvilken betydning, det har for hans selvværd. Jeg italesætter, om der kan være frygt for udskamning, som er et element ved mobning. Desuden almengør jeg det, at vi som mennesker ikke kan have fokus på alt og dermed ikke vide alt.

Søren taler om, at han kan blive frustreret, når hans kone flere gange beder ham om at gøre ting. Han bliver i tvivl om hvorvidt han skal sige fra. Jeg italesætter at den tryghed, som han har i forhold til sin kone, kan gøre det til en sammenhæng, hvor han øver sig på at sige fra. Han taler om sin svigermor, som det også kan være svært at sige fra overfor. Vi taler om assertiv, aggressiv og submissiv adfærd, som vi relaterer til Søren. Vi planlægger hypnose mhp. at drage omsorg for den side af Søren, der kan være usikker og underdanig.

Søren har fået sagt fra

• Han har sagt fra både overfor sin kone og en arbejdskollega. Hans kone er blevet mindre tilbøjelig til at uddelegere opgaver og det letter ham. Han har fået sagt fra i forhold til arbejdskollega, der siger ting, som generer Søren. Risikoen for at blive vurderet negativt er afgørende for, om Søren får en god eller dårlig dag. I går fik Søren skyld for en fejl, som også andre var ansvarlige for. Han vil forberede sig på at tale til den sårbare side af ham ved at bruge compassion. Hypnose i relation til dagens tema.

Forstærke troen på sig selv.

Efter sidste gang oplevede Søren en god fornemmelse i kroppen særligt brystkassen og følte sig stærkere i nogle dage. Søren synes, det kan være svært at balancere i forhold til at tro og tvivle på sig selv, men har bedre kunne komme videre. Han føler på den ene side, at han kan ting og det er ok at lave fejl, men en side af ham er stadig sårbar overfor andres vurdering.

Hypnose med henblik på at forstærke Sørens tro på sig selv. Han kommer tilbage til en situation, hvor han havde succes. Det var rart. Jeg inviterer ham til at mærke den sårbare side og give den omsorg og accept. Han har svært ved at mærke den sårbare side og har mere lyst til at fokusere på det positive, som også er vigtigst. For at fremme muligheden for heling så planlægger vi næste gang egostateterapi, hvor han kan møde den sårbare side gennem følelsernes bro tilbage til tidligere hændelser. Det kan vi nu, da han er blevet stærkere og der dermed er skabt et fundament for det.

Egostate møde sig selv som 15-årig.

Søren har fået det bedre og har mere kontakt med sine ressourcer også når han er sårbar. Hypnose med egostate hvor han møder sig selv som 15-årig. Han forestiller sig en voksen, der er hjælpsom. Søren oplever at få selvtillid og det mærkes i brystet. Han har mest kontakt til det følelsesmæssige og kropslige, kun svagt til det visuelle ved oplevelsen.

Det er ok at lave fejl.

Søren har meget mere overskud, er mere glad og mindre selvkritisk. Hypnose med sætninger der legitimerer og almengør det at lave fejl. At det faktisk er nødvendigt, når man som Søren, skal udvikle noget i sit arbejde. Søren oplevede at være langt nede i trancen og mere modtagelig. Han nævner Mette Frederiksens kommentar ”vi vil lave fej”, som et vilkår under coronakrisen. På samme måde vil Søren sige til sig selv ”jeg vil lave fejl, som forberedelse til en opgave, som kan være forbundet med fejl.

Effekt af compassion forstærket med hypnose

Dette er et eksempel på, hvordan compassion kan bruges til at styrke selvværd og modvirke social angst. Jeg forstærkede effekten af compassion ved at bruge hypnose, som viste sig at være særdeles effektiv. Søren er højt hypnotiserbar, hvilket mange mennesker med angst er. Hvis man er god til at forestille sig, at det værste vil ske, så er man som regel også god til at forestille sig at det bedste vil ske.

Allerede tidligt i forløbet aftog Sørens depression og han fik mere energi. Dernæst gik det fremad med de øvrige problematikker. De pinefulde selvbebrejdelser og ubehaget ved at være sammen med andre i utrygge situationer aftog, og han blev bedre til at sætte grænser. Dette er en blid og kreativ måde at behandle social angst og lavt selvværd. Da det er problemer, som har stået på igennem år, er en daglig gene og fylder meget i livet, så er dette ikke noget quick fix. Der blev arbejdet en del mellem sessionerne, hvilket formodentlig har medvirket til, at det blev et relativt kort forløb.

Henvisninger

Læs mere i afsnittet om hypnosehttps://www.psykolog-engelund.dk/terapi/

Læs mere i afsnittet om angsthttps://www.psykolog-engelund.dk/wp-admin/post.php?post=51&action=edit

Læs om compassion på Mindworks hjemmesidehttps://mindwork.dk/private/