konflikt familie

Konflikter i familien

Konflikter i familien

Konflikter i familien er ret almindelige. De kan opstå som følge af forskellige interesser og behov i en sammenhæng, hvor parterne mangler overskud. Sociale problemer som arbejdsløshed, småbørn med særlige behov og sygdom, kan være medvirkende til at skabe grobund for konflikter. Konflikterne kan være forbigående og kan løses ved at tale sammen, gå i terapi eller til en konfliktmægler. Når konsekvensen konflikter i familien bliver, at nogen over tid i tiltagende grad føler sig ekskluderet eller fremmed i egen familie, så kan problemet blive uoverstigeligt. Er der konflikter i din familie, så kan jeg anbefale at lytte til denne podcast, hvor forfatter Katrine Marie Guldager drøfter emnet med forskellige psykologer. Der er nogle nuancerede overvejelser om familier, som voksne børn kan have svært ved at være en del af. Refleksioner i forhold til dilemmaer, der kan opstå, når der er konflikter i familien over længere tid, som synes uløselige. Er det legalt at bryde med sin familie, kan det være nødvendigt og hvad kan konsekvenserne blive…

Når der er konflikter i en familie, kan det skyldes familiemedlemmer, som har narcissistiske træk. Det kan i den sammenhæng være nærmest umuligt, at nå til en gensidig forståelse og man kan som stigmatiseret familiemedlem i en sådan familie opleve afmagt og ensomhed. Dette er der skrevet en god artikel om på hjemmesiden Psykologeridanmark, som du kan læse her.

Jeg oplever i klinikken, at det kan være

noget af det mest sårbare, når mennesker har en familie i levende live, men der ingen god kontakt er.

https://www.spreaker.com/user/13432146/kmg-afsnit-1